Mindfulness

Sådan finder du en rutine til efter sommeren, og hvorfor det er vigtigt

Juice Plus+ Sep 10, 2019

Efter masser af lange dovne sommerdage med familien derhjemme, kan det være lidt af et chok for systemet at komme tilbage i rutinen med skole og arbejde – både for dig og dine børn. At komme ind i en rutine er vigtigt for at afhjælpe skoleangst, og det hjælper dine børn med at få et mere konsistent mønster i forhold til at spise, sove, lege og arbejde. Vi har samlet nogle af de bedste tip til at komme tilbage i skolerutinen igen, som hjælper hele familien.

Derfor er det vigtigt at have en rutine

At starte et nyt skoleår kan være en tid fuld af usikkerhed - nye lærere, nye skolekammerater, måske endda en ny skole! Det er en tid, hvor dit barn kan føle sig nervøs, selvom de ikke siger det. At få en rutine er en god måde at lette angsten på, da det giver dit barn mulighed for at forstå, hvad der er på vej - hvad enten det er mad, søvn, en lur, hjemmearbejde eller at blive hentet i skolen! De vil uden tvil være mere afslappede efter en sommer med sjove aktiviteter, så det kan blive en kamp at genindføre skærpede sengetider.

De fem bedste tips til at finde en rutine

1.    Kom langsomt tilbage til rutinen mod slutningen af ferien

Dette er en af de bedste måder at komme tilbage i din rutine. Hvorfor? Fordi det får dig og dine børn tilbage i en rytme af strukturerede aktiviteter, sengetider, spisetider osv., så når skolen starter, og I er bundet af bestemte tidspunkter, bliver overgangen lettere. Nedenfor giver vi et eksempel på en sommerrutine, som du kan tilpasse din familie, hvor I bor og hvilke aktiviteter I godt kan lide. Når du har en overordnet, men konsekvent plan for, hvornår I spiser, hvornår I tager en lur, og hvornår I leger, så vil dine børn bedre forstå de faste tider, hvilket vil gøre skoleovergangen meget lettere.

2.    Få dine børn involveret i rutinen, så de forstår tidsplanen

En del af at komme ind i en rutine er at lade dine børn være en del af processen og hjælpe dem med at forstå, hvorfor en rutine er nødvendig. Jo mere de gør det, jo mere vænner de sig selvfølgelig til det, men det kan være en god idé at lade dem hjælpe dig med at udarbejde sommerplanen. Spørg dem, hvad deres yndlingsaktiviteter er, og udarbejd et diagram over den tid, de kan gøre det, og hvor lang tid de kan bruge på det. Dette giver dem mulighed for at forstå, hvordan en dag er bygget op, og give dem en fornemmelse af minutter/timer. Brug klistermærker og farveblyanter og hav en kreativ session, hvor I får dem engageret i at skabe en sommerrutine. Så er de måske mere entusiastiske omkring den og mere tilbøjelige til at følge den!

3.    Skru ned for sukker og koffein om eftermiddagen

En af de vigtigste ting ved en succesfuld rutine er at få en god nats søvn! Hvis du prøver at implementere en sommerrutine forud for skoleperioden, skal du sørge for at skrue ned for koffein- og sukkerindtaget om eftermiddagen. Ingen af disse gavner din søvn og vil gøre det sværere at holde den ønskede sengetid.

4.    Forstå hvorfor en fast sengetid er så vigtig

I løbet af de dejlige sommernætter er nætterne lange, og sengetidene ændrer sig sandsynligvis fra dag til dag. Dette er en luksus, der skal nydes, absolut, men det bliver utroligt vanskelig, når du har brug for at få dine børn i seng på et bestemt tidspunkt forud for skolen næste dag. Mod slutningen af ​​sommeren kan du prøve at indføre en almindelig sengetid, så det ligner lidt mere en skoledag. Det lyder måske kedeligt, men det er det værd!

5.    Hav strukturerede aktiviteter sommeren igennem

At lege i parken, være kreativ og være udenfor en alle de absolut bedste ting ved sommerferien - så det skal nydes fuldt ud. Der er dog en snedig måde til at opretholde en form for rutine, som er at deltage i strukturerede aktiviteter, som dine børn umiddelbart forstår. Disse aktiviteter involverer at følge specifikke instruktioner eller udføre en opgave - svarende til en skoleklasse. Dette kan være en udfordring i noget håndarbejde, en fysisk udfordring i haven eller endda at lave mad i køkkenet.

Et eksempel på en sommerrutine og en skolerutine

Her er et eksempel på en sommerrutine, som kan hjælpe dig med at komme tilbage til en skolerutine – du kan sammenligne de to og tilpasse dem til din familie.

Eksempel på en sommerrutine

06.00 Vågn op
06.30 Lav morgenmad og spis den sammen
0730 Se et program eller læs sammen
08.15 Tag et bad og kom i tøjet
09.00 En struktureret aktivitet – Leg udenfor, gå en tur i parken, besøg en bondegård etc
1200 Frokost – tilberedt inde eller ude
13.00 Stilletid – tag en lur eller læs en bog
15.00 Struktureret leg eller aktivitet – udendørs, håndarbejde
17.00 Tilbered aftensmaden sammen
18.00 Spis sammen som en familie
19.00 Gå i bad
20.00 Læsning og sengetid

Eksempel på en rutine til efter sommerferien

06.00 Vågn op
06.30 Gør jer klar til skole
07.00 Morgenmad
07.30 Tag afsted til skole
08.30/09.00 Sæt børnene af i skolen
15.00 Afhentning af børn i skole
15.30 Efter skole-snack
16.00 Stilletid/hjemmearbejde
17.00 Lav aftensmad
17.30 Spis sammen som en familie
18.00 Stilletid/lektiearbejde
19.00 Gå i bad og gør jer klar til at gå i seng
19.45 Læsning og sengetid

Al forandring er svær, og det er okay!
 
Selvom vi har samlet alle disse tip og tricks, kan du i sidste ende kun gøre så meget, du kan, da forandring altid er svær, og familien uundgåeligt vil skulle bruge noget tid på at vænne sig til de nye ting. 
Undgå at være for hård ved dig selv – du kan kun gøre så meget, du kan.